Værd at vide om skimmelsvamp.

Mange frygter skimmelsvamp, men mange frygter kun ordet, da det har fået en negation i forbindelse med de følgesygdomme, der kan ramme mennesker, hvis der opstår et angreb i hjemmet. Skimmelsvamp er en mikroorganisme, der spiller en vigtig rolle i naturens kredsløb, hvor deres funktion består i at nedbryde materiale fra visne planter og døde dyr.

Skimmelsvamp i naturen.

Skimmelsvamp trives bedst i de øverste 10-15 cm i jordlaget. Det er usikkert hvor mange arter der findes, men indtil videre er ca. 100.000 skimmelsvamp arter navngivet. Skimmelsvamp spredes først når den når en bestemt størrelse og alder, da udsendes små porer, der fragtes med vinden til andre steder. Disse sporer kan overleve selvom de tørrer ud, de liver op igen når de fæstnes på en fugtig overflade.

Skimmelsvamp i boligen.

Skimmelsvamp kan spredes til husstande når jord sætter sig fast på skosåler og derved får et lift. De vokser typisk på organiske overflader. Det første tegn på, at der findes skimmelsvamp i husstanden er muglugten. Efter en længerevarende vækstperiode, dukker typisk sorte pletter op på fugtige overflader som fugerne på badeværelset. Der skal være en RF, relativ fugtighed, på 75 % før skimmelsvamp kan gro. Ved en RF fra 75-90 % vil skimmelsvamp gro i et stille tempo, men er der derimod en RF på 90 %, eller derover, vil udviklingen ske eksplosivt, og ved en RF på 90 % kan det brede sig til uorganiske overflader som beton og glas. Skimmelsvamp udskiller stoffer såsom allergener, glukaner og mytoksiner, der kan være farlige for mennesker i store mængder. Nogle typer af mug ligner snavs, men fugter man en vandpind med blegemiddel og dupper på pletterne kan man i løbet af få minutter finde ud at, om man har skimmelsvamp – skimmelsvamp vil lysne i farven, hvilket snavs ikke gør.