Er hverdagen for stresset til en grundig hovedrengøring?

Presset på børnefamilier i dag er større end nogensinde før. I mellem at skulle hente ungerne i børnehave, få købt ind, at gøre dagens sidste arbejde færdigt hjemme ved skrivebordet og sørge for en sund og nærende aftensmad – ja – så er der desværre visse ting, der falder i gennem sprækkerne. En af disse oversete ting er ofte hovedrengøring. Det er let nok at tørre et spisebord af og få redt sengen om morgenen, men at få gået hele huset efter i de snavsede kroge får lov at vente på sig. ”Det når vi nok i weekenden”, lader vi som om.

Mange børnefamilier har brug for hjælp til hovedrengøring

I gamle dage var hovedrengøring noget, man foretog sig et par gange om året ved særlige lejligheder. Forårsrengøringen gjorde husstanden anstændig til påske og alt det nye liv, foråret førte med sig, mens hele hytten endnu engang fik en tur ved juletid, så Vor Herre kunne føle sig velkommen og julefreden kunne sænke sig. Dengang var man ofte mange i en husholdning, og voksne såvel som børn kunne give en hånd med, så enhver krinkelkrog blev endevendt. I dag lever mange børnefamilier med under to børn i gennemsnit, så der er af gode grunde ikke nær så mange hænder til samme mængde arbejde.

Hovedrengøring uden stress

I modsætning til i gamle dage har vi dog en anden mulighed tilgængelig i dag, end en almindelig gårdmandsfamilie havde dengang: Vi kan betale os fra det. Det er i dag meget almindeligt, at man får en hjælpende hånd udefra til at nå at få gået i dybden med hovedrengøring i løbet af ugen. Ofte hyrer man én til at komme 1-2 gange i ugen og hjælpe med alt det, man ikke selv kan nå i en stresset hverdag. Så snyd derfor ikke dig selv og dine kære for et rent hjem, når det kan opnås for samme pris som et par omgange take-out i måneden.